søndag den 29. december 2013

Idealisten

Jeg har altid haft en stor fascination for folk, der ofrer sig for en sag. Det være sig medlemmer af Hvidstensgruppen, eller f.eks. Bader Meinhof gruppen (hvis metoder og sag jeg dog ikke støtter). Måske er det fordi, de er modige.

Jeg læste en artikel om det at være idealist i Politiken her, og det fik mig til at tænke, om man alligevel skulle se på sin egen måde at leve på.

2 kommentarer:

  1. Godt initiativ Nina. Alting tæller og jeg er enig i følgende udsagn fra artiklen: »Klart. Men på et tidspunkt bliver vi nødt til at se på os selv og sige, hvad kan jeg gøre? Når klimatopmøderne ikke fører til noget, må initiativet begynde nedefra. Det ser relativt håbløst ud politisk, så hvis det ikke kommer fra borgerne og virksomhederne, sker der ikke så meget. Vi ved fra andre politiske spørgsmål, at hvis der ikke er en folkelig mobilitet, rykker politikerne sig heller ikke«

    SvarSlet
  2. Hejsa Ditte. Enig, og hvorfor skulle vi egentlig give andre ansvaret for at handle? Det er langt sjovere, hvis vi tager fat i os selv. Jeg kan godt lide de konkrete eksempler - f.eks. gjorde det et indtryk dér hvor han beskriver, at vi jo aldrig ombetrækker en sofa, men i stedet køber en ny. Dog anerkender jeg ikke hans dommedagsscenarie.

    SvarSlet